I Danmark findes ca. 5.000 arter af “årevingede insekter” – bier, hvepse og myrer. Mange hvepse og bier kan forveklses med fluer, men de har 4 vinger (mod fluernes kun 2), og har længere antenner.
BLADHVEPSE
I modsætning til de fleste andre hvepse og bier, har bladhvepse ikke hvepsetalje. De har fået navnet fordi deres larver typisk lever inde i plantedele. På engelsk kaldes de “saw-flies”, da hunnerne har et savlignende organ, de bruger til at placere deres æg inde i stængler og blade. Bladhvepse ses ofte vimse rundt på jagt efter mindre insekter at spise, eller fouragerende på blomster, gerne kurvblomster.
Mere info: Sawflies.uk , Identifying British Tenthredo og Naturbasen.dk – Tenthredinidae
SNYLTEHVEPSE
Snyltehvepse lægger æg i larver af andre insekter. De har som regel meget tydelig hvepsetalje, og hunnerne har ofte lange læggebrodde, da de gerne lægger æg i larver, der gemmer sig i træstammer mm. Mange arter er mere eller mindre umulige at artsbestemme ud fra foto. Der findes også ganske små snyltehvepse, som nogengange kan bestemmes ud fra larven, de snylter på.
Mere info: Naturbasen.dk – Ichneumonidae og Engelsk guide til snyltehvepse
GRAVEHVEPSE
Gravehvepse er som regel temmelig små, ofte med sort/gule mønstre. Hunnerne lægger æg i gange i jord, træværk og lignende. De indfanger insekter, som de lammer og efterlader som madpakke til deres afkom.
Mere info: Naturbasen.dk – Gravehvepse
GRAVEBIER
Gravebier (også kaldet jordbier) lægger også æg i gange, gerne i tør jord. I modsætning til gravehvepsene lever deres larver af en madpakke bestående af pollen og nektar. De er beslægtede med Honningbien, og er typisk behårede og relativt kompakte.
Mere info: Naturbasen.dk – Gravebier
HUMLEBIER
I Danmark kan ses ca. 20 forskellige humlebiarter. De sorterer under “langtungebierne”, og de bærer rundt på meget lange tunger, som gør dem til gode bestøvere, også af blomster, hvor nektar og pollen er svær at komme til. Det er kun de befrugtede hunner, der overlever vinteren. Om foråret etablerer hunnen et bo, f.eks. i et gammelt musehul, der efterhånden bliver til en lille koloni. Nogle arter har udviklet sig til at snylte på andre humlebier – dvs. at de snyder sig til at lægge æg i andre humlebi-boer.
Mere info: Danmarks humlebier og Naturbasen.dk – Langtungebier
HVEPSEBIER
Hvepsebier har specialiseret sig i at snylte på gravebier. De holder udkig efter gravebierne, og forfølger dem, når de samler føde til deres afkom – og lægger æg i deres reder. Hvepsebiernes larver æder så gravebi-larverne og deres madpakker.
Mere info: Naturbasen.dk – Nomada
GEDEHAMSE
De irriterende hvepse, der bygger store hvepseboer og kan stikke, hører til gedehamsene. Der findes en håndfuld arter, der er svære at skelne – som regel sker det lettest ved fotos af ansigtet forfra. En undtagelse er dog Stor gedehams, der har rødlige tegninger og er stor. Blandt de ca. 40 arter af gedehamse i Danmark, er der både sociale og enlige arter.
Mere info: Naturbasen.dk – Gedehamse
Så er der jo også Honningbien, som (i Danmark) kun lever i bistader. Den kan forveksles med f.eks. nogle jordbier, men er som regel lidt større. Og ser man nøje efter, adskiller honningbien sig ved at have behårede øjne.
Mere info: artfakta.se (artsbestemmelse af bier)